Iværksættere spiller en vigtig rolle i at udvikle og markedsføre nye produkter og nye teknologier. Og de skaber nye job. I IRIS Group har vi en bred erfaring i at analysere de betingelser, der skal være til stede for at sikre opstarten af flere nye vækstvirksomheder, fx når det gælder iværksætternes adgang til kompetencer, kapital og viden. Og når det gælder om at få mere fokus på iværksætteri i uddannelsessystemet.

Vi har været involveret i at udvikle flere nye initiativer på disse områder. Vores arbejde bygger på en indgående viden om de barrierer, som iværksætterne møder både ved opstart og i vækstfasen. Og på et indblik i de konkrete initiativer – både private og offentlige – som kan bane vej for flere innovative vækstiværksættere.

Vi kender iværksætterinfrastrukturen i Danmark og har et  godt indblik i best-practice i de førende iværksætterlande som USA og Finland. Det bruger vi som inspiration i vores analyser og i udviklingen af nye iværksætterinitiativer for fx regionale væksthuse, kommuner og erhvervsråd.