Vækstlaget i Midt- og Nordjylland består af ca. 4.000 virksomheder. Heraf er de 2.000 egentlige vækstvirksomheder og 2000 er såkaldte vækstboblere, der har potentiale og ambitioner om høj vækst. Vækstlaget har stor betydning for den regionale jobskabelse og velstandsudvikling. De seneste 3 år har vækstvirksomhederne i Midt- og Nordjylland alene skabt 25.000 nye, højproduktive arbejdspladser. Der er stort økonomisk potentiale i erhvervsfremmetiltag, der øger antallet af vækstvirksomheder. Det viser en omfattende analyse af vækstlaget og vækstlagets udbytte af erhvervsfremme, som IRIS Group har gennemført sammen med Region Midtjylland, Væksthus Midtjylland og Region Nordjylland. Analysen giver også indsigt i vækstvirksomhedernes udvikling og udfordringer – og giver bud på en samlet regional erhvervsfremmeindsats for at skabe flere vækstvirksomheder.

Læs rapporten for Midtjylland.

Læs rapporten for Nordjylland.