Analyse af danske virksomheders brug af Internet of Things – casestudier

Opsummering

IRIS Group har udarbejdet en analyse af, hvordan danske virksomheder inden for otte udvalgte brancher anvender den digitale megatrend Internet of Things (IoT) til at åbne op for nye forretningsmuligheder i brydningsfeltet mellem fysiske produkter og digitale services.

Analysen viser, at 42 pct. af virksomhederne inden for de udvalgte brancher benytter sig af teknologier, der falder inden for OECD’s definition af IoT – og at det især er teknologier, der gør det muligt at overvåge, fjernbetjene og optimere produkter, som har vundet indpas blandt virksomhederne. De mere avancerede teknologier benyttes endnu kun i beskedent omfang.

Analysen viser desuden, at de mest udbredte gevinster blandt virksomhederne består i optimering af processer og ressourceforbrug, og at 38 pct. af virksomhederne allerede nu vurderer, at IoT har haft en positiv betydning for deres omsætning.

Til trods for at IoT allerede er taget i brug blandt en del virksomheder, peger analysen på en række barrierer for, at flere danske virksomheder skal udnytte mulighederne i IoT. Disse omfatter bl.a. teknologiske barrierer – i form af inkompatible af standarder for datadeling mellem IoT-enheder – samt manglende digitale kompetencer på ledelsesniveau.

I tillæg til analysen har IRIS Group udarbejdet 10 dybdegående casestudier af virksomheder, der har opnået en række vigtige erfaringer med de muligheder og udfordringer, som IoT teknologierne rummer for forretningsuvdikling og vækst.

Download rapport

Vil du høre mere om IRIS Group?

Et tværfagligt hold af konsulenter leverer markedets skarpeste analyser og rådgivning. Skal vi hjælpe dig?

Kontakt os