Viden til bedre beslutninger

I IRIS Group er vi overbeviste om, at viden er vejen til bedre beslutninger.
Vores mål er at levere markedets bedste analyser, evalueringer og rådgivning, som vores kunder let kan omsætte til strategi og handling.

Hvem vi er

IRIS Group er et specialiseret konsulenthus med et stærkt engagement i udviklingen af samfund og erhvervsliv – både lokalt, nationalt og på europæisk niveau.

Vi arbejder tæt på aktuelle politiske dagsordener og samfundsmæssige trends – fra grøn omstilling og nye teknologier, over produktivitet og konkurrenceevne, til sikkerhed, iværksætteri, kompetencebehov og udnyttelse af forskning. Vores kunder tæller bl.a. ministerier, private fonde, kommuner, universiteter og erhvervspolitiske aktører, som efterspørger analyser og rådgivning, der både er fagligt solide og direkte anvendelige i praksis.

IRIS Groups styrke ligger i vores konsulenters dybe domæneindsigt og evne til at kombinere kvantitative og kvalitative metoder. Vores erfarne team rummer stærke kompetencer inden for bl.a. økonomi, statskundskab, sociologi samt kommunikation og grafisk formidling.

IRIS Group loungestemning
Projektledelse

Hvordan vi arbejder

Kernen i vores arbejde er datadrevne analyser og evalueringer samt rådgivning og bistand til strategiudvikling. Vores kernekompetence er at indsamle og analysere mangfoldige datamaterialer, identificere mønstre og fortælle den sammenhængende historie. Vi trækker på en solid metodisk værktøjskasse, som bl.a. rummer interviews, fokusgrupper, workshops, surveys, registeranalyser, web scraping og AI-værktøjer.

Vi lægger vægt på et tæt og tillidsfuldt samarbejde med vores kunder. Vi bruger tid på at forstå deres kontekst og behov, og vi arbejder i dialog gennem hele processen. Det giver bedre analyser, skarpere løsninger og et stærkere grundlag for beslutninger. Samtidig ser vi det som en vigtig del af vores rolle at udfordre antagelser og bidrage med nye perspektiver.

Vi arbejder kontinuerligt med at udvikle vores faglige, metodiske og analytiske tilgang – i tæt samarbejde med kunder og samarbejdspartnere og gennem løbende afprøvning af nye metoder, datakilder og teknologier. Vi investerer aktivt i metodeudvikling og i anvendelsen af nye teknologier som AI i vores analyse-, formidlings- og rådgivningsarbejde.

Vi samarbejder med en bred kreds af offentlige og private aktører i Danmark og internationalt. Se eksempler på kunder og samarbejdspartnere, vi har arbejdet for, på denne side.

Medarbejdere

IRIS Groups konsulenter har tilsammen særdeles stærke kompetencer inden for både kvantitativ dataanalyse, effektmålinger, kvalitative metoder samt formidling og facilitering.

Karriere

Lyder IRIS Group som en interessant arbejdsplads for dig? Vi er altid interesserede i at høre fra spændende profiler med analytisk sans og interesse for vores forretningsområder.