Danmarks forsvarsindustrielle økosystem

Opsummering

Rapporten dykker ned i det danske forsvarsindustrielle økosystem på baggrund af en virksomhedskortlægning og analyse af forsvarsindustriens kapabiliteter, muligheder og barrierer.

Analysen vil bl.a. indgå som videngrundlag i regeringens arbejde med en ny strategi for dansk forsvarsindustri.

Rapporten hviler på den hidtil mest omfattende kortlægning af danske forsvarsindustrielle virksomheder og potentielle spin-in virksomheder, der arbejder med teknologier, som kan bruges til både civile og militære formål (dual-use).

Analysens hovedkonklusioner er, at:

  • Dansk forsvarsindustri tæller flere virksomheder end tidligere antaget.
  • Danmark har en række civile teknologistyrker med potentiale for spin-in i forsvarsindustrien.
  • Der er høje vækstforventninger industrien – særligt blandt kernevirksomhederne.
  • Forsvarsindustrien er en videnstung industri, hvor netværk er afgørende.
  • Forsvarsmarkedets høje krav udfordrer mange virksomheder. De mindst etablerede spillere kan have vanskeligt ved at få fodfæste pga. manglende netværk og referencer.

Rapporten konkluderer, at følgende indsatser bør styrkes:

  • Samarbejdet mellem industrien, vidensinstitutioner og myndigheder.
  • Understøttelsen af forsvarsindustriens eksport.
  • Strategisk udnyttelse af industrisamarbejde.
  • Adgangen for højteknologiske virksomheder til forsvarsindustrien.
  • Et sammenhængende finansieringssystem og en retning for prioriterede teknologiområder.

Download rapport

Flere publikationer fra IRIS Group

Vil du høre mere om IRIS Group?

Et tværfagligt hold af konsulenter leverer markedets skarpeste analyser og rådgivning. Skal vi hjælpe dig?

Kontakt os