Danske styrker inden for forskning, teknologi og uddannelse – og deres betydning for vækst og erhvervsudvikling

Opsummering

IRIS Group har gennemført en analyse af de danske styrker inden for forskning, uddannelse og teknologi, og hvordan disse styrker understøtter henholdsvis etablerede erhverv og spirende klynger i Danmark. Analysen indgår i Danmarks Erhvervsfremmebestyrelses proces med at identificere og udvælge en række nationale styrkepositioner og et mindre antal spirende klynger, som klynge- og innovationsindsatsen i Danmark skal fokusere på i fremtiden.

Analysen er baseret på en lang række nationale og internationale datakilder og databaser, herunder patentregistre, bibliometriske data, indberetninger fra universiteterne, uddannelsesmæssige nøgletal fra Uddannelseszoom og Danmarks Statistik samt indsigter fra teknologiske fremsyn og analyser af globale megatrends. Derudover er der foretaget en række interviews med ledende personer fra de danske universiteter, GTS’er og store virksomheder.

Følgende resultater kan fremhæves:

  • Analysen identificerer i alt 135 specifikke danske forskningsstyrker, som kan grupperes i 18 hovedområder. Halvdelen af områderne er karakteriseret ved at have et markant
    erhvervssamspil, mens den anden halvdel har moderat til lavt erhvervssamspil.
  • Analysen identificerer i alt 16 danske teknologistyrker, hvoraf ni kan betegnes som markante styrker og syv som moderate teknologistyrker.
  • På tværs af erhvervsområder er der meget store forskelle på samspillet med de identificerede forsknings- og teknologistyrker. Farma, biotek & medico er klart det erhvervsområde, der har stærke relationer til flest forsknings- og teknologistyrker.
  • Erhvervsøkonomi og administration fremstår som det uddannelsesmæssige fagområde, der har størst betydning for dansk erhvervsliv – især målt på det samlede antal privatansatte. Herefter følger fagområdet teknik, teknologi og industriel produktion (bl.a. ingeniøruddannelser samt en række faglige håndværksuddannelser).
  • Med udgangspunkt i globale megatrends identificerer analysen 17 løsningsmodeller med potentiale for at adressere en række af de udfordringer og muligheder, som globlale megatrends skaber.
  • Analysen identificerer 11 spirrende erhvervsområder, der alle er kendetegnet ved 1) at have et betydeligt antal nye virksomheder, 2) at repræsentere nye brancheområder eller områder, der ligger i krydsfeltet mellem etablerede branche- og teknologiområder, 3) at have stor eller begyndende vækst samt 4) at ligge inden for de 17 identificerede løsningsmodeller.

 

Download rapport

Flere publikationer fra IRIS Group

Vil du høre mere om IRIS Group?

Et tværfagligt hold af konsulenter leverer markedets skarpeste analyser og rådgivning. Skal vi hjælpe dig?

Kontakt os